At være klar til skole handler om mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.
Når dit barn skal starte på Humlum Skole, skal I, både barn og forældre, være klar til at møde nye udfordringer, regler og krav.
På Humlum Skole samarbejder vi med Humlum Dagtilbud om at gøre overgangen så gnidningsfri som mulig. Det gør vi bl.a. ved, at vi besøger skolen, og bruger sognegården til sang og leg.
Af og til er skolebørnene på besøg i børnehaven. På den måde lærer vi alle at kende hinanden.
Skoleparathed og forældreforventninger
Vi har også nogle forventninger til dig som forælder. Du kan nemlig hjælpe dit barn på vej til at blive skoleparat. Vi har samlet nogle gode råd dig, som du kan læse i dokumentet nederst på siden.
Når vi vurderer et barn til at være skoleparat, sker det ud fra seks pædagogiske læreplanstemaer:
-
Personlige kompetencer
-
Sociale kompetencer
-
Sprog
-
Krop og bevægelse
-
Naturen og naturfænomener
-
Kulturelle udtryksformer og værdier
Du kan i nedenstående dokument få en uddybning af temaerne.